Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heste-Nettet vinder eftertragtet E-handelspris


Ved en både IT-faglig og festlig begivenhed i SAS Falconer Hotel blev Heste-Nettet én af årets vindere af E-handelsprisen. Denne eftertragtede pris, som i år uddeltes for 5 gang er indstiftet af Videnskabsministeriet, Foreningen for Dansk Internet Handel, IT-brancheforeningen, Dagbladet Børsen og en række store IT-virksomheder, bl.a. Microsoft.

Tilmeldingen til konkurrencen var opdelt i 4 kategorier efter formålet med websitene. 1. præmierne i de 4 kategorier blev fordelt således:
Telmore (E-handel til forbrugere)
Louis Poulsen (E-handel til virksomheder)
Danmarks Radio (Bedste offentlige indkøber)
Stocknet (aktiehandelssite, Bedste E-service)


Ud over de 4 faste kategorier blev der i år tillige på tværs af kategorierne uddelt hele 4 specialpriser til sites der udmærkede sig på særlige måder på tværs af samtlige kategorier. Det var:
DIBS (Heste-Nettets betalingsudbyder)
Foss (Dansk international koncern)
HESTE-NETTET, og
Told-Skat (kender de fleste vist)


Tina Lyngs og undertegnede modtog på vegne af alle Heste-Nettets medvirkende og brugere prisen sammen med en kæmpeflaske champagne og et stort indrammet certificat, som vi seføli vil medbringe til Hest og Rytter i Herning. Vi takker alle jer, der har været med til at skabe Heste-Nettet og både håber og forventer at tildelingen af prisen kan hjælpe os i bestræbelserne på at gøre Heste-Nettet endnu meget bedre.

Prisen blev overrakt af videnskabsminister Helge Sander, mens dommerkomiteen bestod af Morten Helveg Petersen (MF, Det radikale Venstre); Lars Krobæk (Adm. dir., Handel- Transport og Serviceerhvervene), Mette Reismann (Chefkonsulent, Forbrugernes Hus) og Rune Bech (Chef for TV2 Interaktiv).

Dommernes motivering for prisen til Heste-Nettet var:

Suveræn service incl. aktiv chat og marked, udført af ildsjæle.
Portal med succes, bygget nedefra af personer, virksomheder og foreninger med relation til heste. 450.000 unikke besøg i november måned - og flere tusind, som daglig chatter. Giver betydelig fordel ved salg af heste. Bevis på, at portaler har potentiale!


Læs mere om prisuddelingen på www.ehandelsprisen.dk og på Børsen-Online


 

Tilføjet d. 06-02-2004 kl. 00:51 af i kategorien Nyt fra Heste-Nettet.dk.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider